Free Resources
Skolevægring, Skolefravær, ufrivilligt skolefravær
Ja, kært barn har mange navne. Når man har en teenager, der ikke kan komme i skole, så er der mange ord, der svirer omkring
Skolevægring
Når din teenager ikke kan komme i skole
Skolevægring – når dit barn ikke kan komme i skole
Når en teenager gentagne gange har svært ved at komme i skole, handler det aldrig om vilje.
Måske begynder morgenerne med ondt i maven, gråd, vrede eller uro. Måske kommer din teenager afsted nogle dage, men kan ikke holde til en hel skoledag. Eller måske er det efterhånden blevet næsten umuligt at komme ud ad døren.
Det kan være tegn på skolevægring.
For teenageren kan skolen være blevet forbundet med så meget ubehag, belastning eller utryghed, at det ganske enkelt ikke længere føles muligt at komme afsted.
Og som forælder kan det være svært at vide: Skal jeg presse mit barn – eller skal jeg give mere plads?
Jeg hjælper teenagere og deres familier med at forstå, hvad der ligger bag skolevægringen. Jeg hjælper med at skabe en realistisk og tryg vej tilbage til skolen.
Hvad er skolevægring?
Skolevægring bruges om
situationer, hvor et barn eller en ung gennem længere
tid har meget svært ved at komme i skole eller deltage i undervisningen.
Barnet kan ønske at komme i skole og samtidig opleve så meget ubehag, angst, stress eller belastning, at det føles umuligt.
Derfor handler skolevægring ikke nødvendigvis om, at barnet ikke vil. Ofte handler det om, at barnet oplever:
“Jeg kan ikke.”
Skolevægring kan udvikle sig gradvist. Det kan begynde med enkelte fraværsdage, mavepine om morgenen, mange konflikter omkring skolen eller et ønske om at blive hjemme. Med tiden kan det blive sværere og sværere for barnet at deltage i skolen.
Skolevægring er ikke det samme som pjæk
Ved skolevægring ved forældrene som regel godt, at barnet ikke kommer i skole, og barnet kan være tydeligt påvirket af situationen. Barnet bliver ikke nødvendigvis hjemme, fordi det hellere vil noget andet. Tværtimod kan mange børn være kede af, at de ikke kan være en del af skolelivet på samme måde som deres kammerater.
Mit arbejde med børnene
Jeg brænder for at arbejde med børn og unge, og jeg kan ikke forestille mig at beskæftige mig med noget andet. Mit udgangspunkt er et anerkendende børnesyn og en grundlæggende tro på, at børn altid vil, hvis de kan. Når et barn har det svært eller udviser en uønsket adfærd, ser jeg det ikke som et udtryk for modvilje. Jeg møder børn med nysgerrighed og åbenhed. Bag enhver adfærd findes ressourcer og potentialer, som kan bringes i spil, hvis barnet får den rette støtte.
Relationen er for mig det bærende princip. Det er i mødet mellem barn og voksen, at nøglen til trivsel og læring findes. Når et barn oplever at blive set, hørt og taget alvorligt, vokser det i tillid til sig selv og sine omgivelser.
Dette børnesyn er ikke bare en tilgang, det er mit fundament og den røde tråd i alt mit arbejde med børn.