Skolevægring,

når din teenager ikke kan komme i skole

Har du en teenager, der har skolevægring?

Du kan på denne side læse mere om forløbet TILBAGE I SKOLE.

I denne grønne boks ser du strukturen og tidsplanen i forløbet TILBAGE I SKOLE.

TILBAGE I SKOLE

Forløbet hedder TILBAGE I SKOLE og har en tidsramme på 8 uger.

Gennem hele forløbet er jeg tovholder. Det er mig der holder tråden mellem jer forældre, jeres teenager og lærerne, så I ikke selv skal stå for at koordinere møder eller huske, hvem der skal vide hvad og hvornår.

01

2 samtaler med jer som forældre

Jeg har to møder med jer forældre. Det første ligger i begyndelsen af forløbet, det andet omkring 4 uger senere. På det første møde fortæller I om jeres bekymring for jeres teenagers skolefravær. Jeg stiller spørgsmål, men allermest lytter jeg, til jeres fortælling, og til hvad bekymringen egentlig drejer sig om.

02

8 samtaler med jeres teenager

Derefter begynder mine samtaler med teenageren, cirka en gang om ugen. Mit udgangspunkt er, at skolevægring ikke kommer ud af ingenting. Derfor arbejder jeg med at finde frem til, hvad der ligger bag, og hvad årsagerne er. Det jeg ofte møder hos den unge, er en følelse af generel utryghed. Skolen og klassen føles ikke længere som et trygt sted at være. Relationen til en eller flere lærere er ofte en anden del af årsagen.

03

1 - 2 møder med skolens lærere

Herefter mødes jeg med lærerne. Med min baggrund som lærer og leder kender jeg de rammer og vilkår, de arbejder under, og det har jeg med mig i mødet. Jeg beskriver den unge ud fra vores samtaler og fremlægger, hvad jeg ser som årsagerne til fraværet. Sammen kigger vi på, hvad der er muligt at justere i undervisningen. Vi lander på et eller flere konkrete tiltag, som lærerne tager med til netværksmødet.

04

1 fælles netværksmøde

Lærere og forældre samles ti det 1. af 2 netværksmøde. Med udgangspunkt i en handleplan lægger vi en konkret og realistisk plan for den gode vej tilbage i skole.

05

1 opfølgende status-netværksmøde

4 uger efter holder vi det andet netværksmøde. Lærere og forældre samles igen til en status på de sidste 4 uger. Vi ser på, hvilke tiltag der har virket, hvad vi holder fast i, og hvad der skal ændres.

 

Book en uforpligtende og afklarende samtale.

Du skal være meget velkommen til at booke en samtale. Sammen finder vi ud af, om jeg kan hjælpe dig og din teenager.